Etiketter

søndag den 5. februar 2017

Pæretærte

I dag har jeg bagt den skønneste pæretærte. Jeg lavede den lidt ekstra lækker ved at komme creme i. Opskriften på pæretærte er tilbage fra 1980'erne, hvor det var smart at abonnere på opskrifter. Kagecremen er fra Fru Jensens kogebog.

Pæretærte:
1½ dåse syltede pærer
240 g mel
150 g smør
125 g sukker
2 tsk. kanel
50 g hakkede valnødder
1 tsk. vaniljepulver
1 æg
1 spsk. vand

Smuldr vand og smør. Bland sukker, kanel og hakkede valnøddekerner i og saml dejen med ægget og vandet. Sæt den i køleskabet.

Imens laves cremen:
2 æg
2 spsk. sukker
3 tsk. majsstivelse
2½ dl mælk
2 tsk. vaniljesukker

Pisk æggene godt med sukker og pisk melet i. Bland med den kolde mælk. Bring cremen i kog under omrøring og lad den koge godt igennem.

Rul 2/3 af dejen ud og læg den i en smurt tærteform. Kom cremen på bunden. Læg derefter pærerne på og rul resten af dejen ud til et låg. Lav et hul i midten af tærten, så den varme luft kan slippe ud. Pensl med vand og drys med sukker.

Bages ca. 40 min. ved 220 grader. Server med flødeskum