Etiketter

lørdag den 2. februar 2013

Uge 6

Der gik lidt kuk i planen fra uge 5 pga. uventede invitationer med mere, så hele 3 retter er overflyttet til uge 6

Lørdag: Wienerschnitzler, brasede kartofler og ærter

Søndag: Boller i karry. Broccolisalat med æbler

Mandag: Frikadeller og kartofler. Rødkål

Tirsdag: Sandwich med kylling og bacon

Onsdag: Suppe med kylling, nudler og porrer

Torsdag: Skolefest

Fredag: Tærte med porrer, gulerødder og ærter

onsdag den 30. januar 2013

Hjemmebagte hvidløgsflutes

Denne opskrift har jeg brugt gennem lang tid. Den er fundet i et eller andet dameblad for år tilbage, så jeg ved desværre ikke hvem der er ophavsmand (-kvinde) til denne suværene opskrift.

Til 4 flutes:

Dej:
50 g gær
5 dl håndvarmt vand
1  tsk. salt
ca. 700 g hvedemel

Fyld:
4 fed hvidløg
1½ dl hytteost
½ dl olivenolie

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Ælt melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen. Lad den hæve tildækket i 30 minutter.
Rør hytteosten med presset hvidløg og olie.
Ælt dejen igennem og del den i 4 stykker. Rul hvert stykke ud til en aflang firkant på ca. 15 x 30 cm. Fordel hvidløgsfyldet på de 4 stykker dej og rul dem sammen på den lange led. Husk at lukke dejenderne godt. Lad flutene efterhæve på pladen i 30-40 min. Rids dem, men ikke for dybt og og pensl dem med koldt vand. Drys let med mel. Bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 25 minutter.
Afkøl på bagerist.
De er rigtig gode at fryse.

Rødkålssalat

Denne opskrift er fundet i Hjemmets Bedste Mad nr. 7, september 2012.

200 g fintsnittet rødkål
100 g syltede rødbeder i tern
1 rødt æble i tern


Dressing:
½ finthakket rødløg
1 spsk. ribsgelé
1 spsk. balsamico
1 spsk. olivenolie
Salt

Pisk dressingen sammen og hæld den over salaten. Lad den gerne trække en time eller to. Det bliver den kun bedre af.