Etiketter

søndag den 1. januar 2012

Lemon meringue pie

Så er det endelig lykkedes mig at sammestykke den perfekte lemon meringue pie efter at have prøvet en del opskrifter. Det er min yndlingskage/tærte!

Lav en tærtedej af:
150 g mel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg

Kom det hele i en foodprocessor og kør det ved højeste hastighed til det samler sig. Kom dejen i en plastpose eller et stykke film og læg det i køleskabet - gerne en time.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud. Læg den i en tærteform og bag den blindt i 20 min ved 200 grader. At bage blindt betyder at lægge et stykke bagepapir i og fyld op med ris, kikærter, bønner eller lign. Bag i 15 min og tag bagepapiret op af formen og bag yderligere 5 min.

Fyld:
200 g sukker
15 g mel
25 g maizena
3,5 dl vand
2 citroner både saft og skal
30 g smør
4 æggeblommer

Pisk sukker, mel og maizena sammen i en gryde. Tilsæt vand, saft og skal af citron og varm det op. Kom smør i. Pisk æggeblommerne sammen og tilsæt ca. 1 dl af det varme og rør. Hæld derefter æggemassen over i gryden. Rør i gryden konstant imens det bringes i kog. Når cremen er tyk tages gryden af varmen og cremen hældes over i tærteformen.

Marengs
4 æggehvider
75 g sukker
Jeg bruger altid past. æggehvider, da de kun skal kort tid i ovnen.

Pisk æggehviderne og tilsæt sukker lidt efter lidt.
Brug en ske til at lægge marengsen ovenpå citroncremen.

Bag tærten ved 190 grader i ca. 10 min. til marengsen får lidt farve.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar