Etiketter

onsdag den 25. december 2013

Morgenbrød

Denne opskrift er fra "Den Store Bagebog 2" fra Amo. Jeg bagte dem den 24. december om morgenen og det var rigtig nemt. Opskriften er oprindeligt med rent hvedemel, men jeg kom lidt groft i, for det kan jeg bedst lide.

12 stk.

350 g hvedemel
75 g fuldkorns kamutmel (eller anden grov mel f.eks. grahamsmel)
75 g grovvalsede havregryn
100 g margarine
50 g gær
3 dl mælk
1 tsk. salt
1 tsk. sukker

Varm mælken og rør gæren ud deri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt til den er smidig.

Lad den hæve tildækket i ca. 30 min.

Form dejen til 12 boller. Jeg har lavet mine til skagenslapper, så jeg har kommet solsikkefrø på bunden inden jeg satte dem på pladen. Lad dem hæve ca. 20 min. Pensl med æg og drys med birkes.

Bages ca. 15 min ved 200 grader.





søndag den 15. december 2013

Chokolade crunch

Her er min form for julekonfekt ... det er fra Spis Bedre oktober 2012

4 snickers
1 pose mini-marshmallows (150 g)
2 dl puffede, ristede ris, f.eks. rice krispies
2 dl saltede peanuts (100 g)
500 g chokolade ... opskriften er med mælkechokolade men jeg bruger mørk, for det kan jeg bedst lide
1 spsk. rapsolie

Skær snickers i mindre stykker og bland med marshmallows, puffede ris og peanuts i en stor skål. Smelt chokoladen sammen med olien ved middel varme. Lad den køle ca. 10 min. og bland det hele sammen.
Hæld chokoladeblandingen i en form beklædt med bagepapir (ca. 20 x 30 cm) og lad det stivne ca. 40 min. i køleskabet før det skæres ud i tern.


lørdag den 14. december 2013

Småkager, der kan hænge på kruset

Min datter har bagt disse småkager. Opskriften har vi fundet i "Den store julebagebog" fra Amo.

Choko-dej

200 g hvedemel
100 g margarine
125 g. flormelis
3 spsk kakao
25 g finthakkede mandler (men vi har brugt hakket chokolade i stedet)


Smuldr margarinen i melet og tilsæt flormelis, kakao og hakket chokolade. Ælt dejen sammen med ægget og lad den køle ca. 1 time.
Rul dejen ud og stik den ud med forme.

Bages ca. 7 min. ved 200 grader

Min datter har lavet et hak i disse småkager, så de kan hænge på et krus.

tirsdag den 10. december 2013

December 2013

Jeg har besluttet mig for at aflyse madplanen i december måned for det kommer alligevel aldrig til at holde.
December er fyldt med familiebesøg og arrangementet så der er mange dage vi ikke spiser hjemme.

søndag den 24. november 2013

Uge 48

Lørdag: Frikadeller med kartoffelkroketter og grønne bønner

Søndag: Kylling med baked beans, perlespelt og coleslaw

Mandag: Lasagne med coleslaw

Tirsdag: Rester af lasagne

Onsdag: Risengrød

Torsdag: Æggekage med bacon og rugbrød

Fredag: Tarteletter med skinke og ærter

Uge 47

Lørdag: I byen

Søndag: Hjemmelavede burgere

Mandag: Spaghetti med kødsovs

Tirsdag: Pizza fra Pizzamanden

Onsdag: Ristaffel

Torsdag: Tærte

Fredag: Mørbradbøffer med bløde løg og flødesovs

Uge 46

Lørdag: I byen

Søndag: Hjemmelavet suppe + tarteletter

Mandag: I byen

Tirsdag: Kylling + porrer i butterdej

Onsdag: Stegt flæsk med persillesovs

Torsdag: Kalvekoteletter med kartoffel/rødebedegratin

Fredag: Hjemmelavet pizza

Uge 45

Lørdag: I byen

Søndag: Culotte med pomme frites og råkostsalat

Mandag: Pandekager

Tirsdag: Frikadeller med kartofler og rødbedesalat

Onsdag: Bagte kartofler med skinke og salat

Torsdag: Pølsehorn

Fredag: I byen

mandag den 11. november 2013

Chocolate chip cookies

En lækker lækker opskrift jeg har fået af en amerikaner ...

Der bliver ca. 15 store cookies

280 g mel
1 tsk. natron
175 g blødt smør
130 g sukker
110 g farin
1 tsk. vaniliesukker
2 æg
350 g hakket chokolade
150 g nødder

Bland mel og natron. Pisk smør, sukker, farin og vaniliesukker sammen. Pisk æggene i ét af gangen. Pisk melblandingen i lidt efter lidt. Tilsæt chokolade og nødder.

Sæt kagerne på en bageplade med en ske. Jeg plejer at veje dem af, så de vejer 75 g hver. Det bliver til en tilpas stor cookie efter min smag.

Bages ved 190 grader i ca. 15 min. Lad dem køle af på pladen.


søndag den 27. oktober 2013

Kanelkrans

I Spis Bedre september 2011 har jeg fundet denne opskrift på en lækker kanelkrans.

2,5 dl mælk
25 g gær
420 g hvedemel
40 g sukker
1 tsk. kardemomme
75 g blødt smør

Fyld:
75 g blødt smør
85 g sukker
1 spsk. kanel

Lun mælken og rør gæren ud heri. Tilsæt mel, sukker og kardemomme og rør det sammen. Tilsæt det bløde smør og ælt ca.10 min. Lad det hæve 40 min.

Rul dejen ud til et rektangel på ca. 30 x 40 cm og smør fyldet på. Rul dejen sammen på den lange led og fold det til en krans på en bageplade. Klip dybe snit med en saks i dejen med ca. 5 cm mellemrum og fold det bagud rundt på hele kransen.

Pensl med æg og drys med perlesukker. Jeg havde ingen perlesukker så jeg har drysset med mandelflager.


Uge 44

Lørdag:  Suppe med kylling og nudler

Søndag: Pizza

Mandag: Baconsvøbt mørbrad, rodfrugter og flødekartofler

Tirsdag: Mexicanske pandekager med bønner og guacamole

Onsdag: Koteletter med mandelstege kartofler og rødkål

Torsdag: Spaghetti carbonara

Fredag: Kartoffel/porresuppe med bacon

Uge 43

Lørdag:  Burgere med hjemmebagte burgerboller

Søndag: Ristaffel

Mandag: Tærte

Tirsdag: I byen

Onsdag: Lasagne

Torsdag: Rester af lasagne

Fredag: Bøf med spejlæg

Uge 42

Lørdag: I byen

Søndag: Kalvekoteletter med pommes fritter og grønsager

Mandag: Frikadeller med hasselbach kartofler og avocadosalsa

Tirsdag: Lasagnette

Onsdag: Kyllingesandwich

Torsdag: Risotto med skinke og ærter: Råstegte persillerødder, selleri og peber

Fredag: Gullash med kartoffel/sellerimos

mandag den 7. oktober 2013

Uge 41

Det her er en rigtig nem uge, for vi skal en hel del i byen

Lørdag: I byen til eftermiddagskaffe, så det bliver let aftensmad nemlig æggekage

Søndag: Ristaffel

Mandag: Til fødselsdag

Tirsdag: Risengrød

Onsdag: Frikadeller med kartoffelsalat

Torsdag: Tacotærte

Fredag: I byen

søndag den 29. september 2013

Uge 37-40

Det har stået lidt sløjt til med madplaner de sidste 3 uger og det har egentligt også betydet, at maden har været knap så sund. Det skal have en ende, så her til uge 40 har jeg endelig fået lavet en madplan igen.

Lørdag: Rester fra fredagens gæster hvor vi fik mørbradgryde

Søndag: Frikadeller med persillesovs. Tilbehør: Ristede champignoner og knoldselleri

Mandag: Suppe med nudler, kylling, porrer og gulerødder

Tirsdag: Boller i karry. Tilbehør: råkostsalat

Onsdag: Hjemmelavet pizza

Torsdag: Ikke hjemme

Fredag: Til fødselsdag

fredag den 20. september 2013

Lækker chokoladekage

I Ude & Hjemme nr. 18 2012 er jeg faldet over den her skønne chokoladekage. Den er godt nok blød og lækker. Især med lidt is til!

Ca. 10 stk.

100 g mælkechokolade
150 g mørk chokolade
4 æg delt i blommer og hvide
100 g sukker
250 g smør
2½ dl. mandelmel
1 spsk. maizenamel

Smelt de to slags chokolade sammen med smørret.
Pisk æggeblommerne med sukker. Tilsæt chokolade/smør, mandelmel og maizenamel. Pisk æggehviderne helt stive og fold dem i dejen. Hæld dejen i en form (passer i en tærteform/springform) og bag den 35 min ved 160 grader.

Den falder lidt sammen når den bliver taget ud af ovnen, men det skal den. Den er meget blød men bliver fastere når den køler af. Drys den med  flormelis før servering.

lørdag den 31. august 2013

Blomkålssalat

En gang for længe siden er jeg stødt på denne opskrift på en eller anden madblog. Jeg beklager meget, men jeg kan altså ikke huske hvilken.

1 lille blomkål
3 spsk. salte mandler
½ rødløg
1 dl. cremefraiche
1 spsk. mayonnaise
Salt og peber

Blomkålet skal skæres meget fint. Jeg plejer at skære det i skiver og så hakke det hele fint. Rødløget skal skæres i små tern og mandler hakkes lidt grovere.
Rør cremefraichen sammen med mayonnaisen og smag til med salt og peber. Rør det sammen med blomkål, mandler og løg.

Uge 36

Lørdag: Tarteletter med ærter, gulerødder og skinke

Søndag: Pastasalat med kylling

Mandag: Lasagne og blomkålssalat

Tirsdag: Rester af lasagne

Onsdag: Ribbenburgere

Torsdag: Kylling risotto

Fredag: Frikadeller og pommefritter samt råkostsalat

Uge 34+35

Der er ingen madplan for uge 34, for det var sådan en uge, hvor vi ikke rigtig var hjemme på samme tid.

Men uge 35 ser sådan ud:

Lørdag: Helstegt nakkefilet med kartofler og blomkål

Søndag: Biksemad med spejlæg

Mandag: Mexicanske pandekager

Tirsdag: Tærte med bacon, kartofler og peber

Onsdag: Rugbrød

Torsdag: Hjemmebagte pølsehorn

Fredag: Kartoffel/porre suppe med bacon

Uge 33

Lørdag: Nuggets med pommefritter

Søndag: Blomkålsgratin

Mandag: Spaghetti carbonara

Tirsdag: Frikadeller med kartofler

Onsdag: Gryderet med ris

Torsdag: Ikke hjemme

Fredag: Sydhavskylling

tirsdag den 6. august 2013

Uge 32

Lørdag: Stegt flæsk med persillesovs

Søndag: Emmas fødselsdag. Vi fik tærter, pastasalat, frikadeller og kylling med bacon

Mandag: Ude og spise

Tirsdag: Rester fra fødselsdag

Onsdag: På tur

Torsdag: Suppe med kylling og nudler

Fredag: I byen

Nemme skolerugbrød

Vi har fået en kæmpe stak "Hendes verden" og i nr. 34 fra 2011 faldt jeg over denne her opskrift. Og overskriften lyver ikke ... de er nemme.

(20 stk.)
25 g gær
7 dl kærnemælk
1 hvidtøl
1 spsk. salt
700 g groft rugmel
400 g hvedemel

Rør gæren ud i kærnemælken. Tilsæt øl, salt og halvdelen af rugmelet. Rør grundigt og tilsæt lidt efter lidt begge slags mel. Ælt eller rør til dejen er rigtig godt gennemæltet.
Lad det hæve under et klæde i ca. 2 timer.
Ælt dejen godt igennem og del den i to. Rul to lange tykke pølser og tryk dem lidt flade. Skær hver pølse i 10 stykker.
Bag ca. 20 min ved 200 grader.

fredag den 2. august 2013

Uge 31

Lørdag: Fladbrød med kylling og salat

Søndag: Grillaften

Mandag: Grillmedister og kartoffelbåde. Tilbehør: broccolisalat

Tirsdag: Tarteletter

Onsdag: Hjemmelavet pizza

Torsdag: Pandekager

Fredag: Steaks med bagte rødbeder og kartofler

onsdag den 31. juli 2013

Uge 29+30

Der er ikke lavet nogen madplan for disse uger. Vi har været meget i byen og det var sommer og meget varmt. Vi har derfor ikke spist så meget varmt mad.

torsdag den 11. juli 2013

Uge 28

Lørdag: London

Søndag: Gammeldags grydestegt kylling med kartofler og brun sovs

Mandag: Suppe med nudler og resten af kyllingen

Tirsdag: I byen

Onsdag: Hakkebøffer med "veg and cheesy rice bake"

Torsdag: I byen

Fredag: Burgere i "kartoffelboller". Dvs. skiver af bagekartofler, der er bagt møre i ovnen

søndag den 7. juli 2013

Uge 26 + 27

Der er ingen madplan for uge 26 for uge 27 er vi i London og denne her uge skal vi have spist det der er tilbage i køleskabet.

Uge 25

Lørdag: I byen

Søndag: Hjemmelavet pizza

Mandag: Karbonader med kartofler og ærter

Tirsdag: Butterdej med porrer og skinke

Onsdag: Burgere med pulled pork og coleslaw

Torsdag: Tortilla med tomatsalat

Fredag: Spaghetti med kødboller

fredag den 14. juni 2013

Cola muffins

Endnu en opskrift fra et engelsk madblad, der hedder goodtoknow.co.uk

De er super nemme at bage. Der bliver 12 stk.

240 ml cola
60 g kakao
60 g smør
140 g sukker
50 g brun farin
125 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
2 æg

Hæld cola, kakao og smør i en gryde og varm det op indtil smørret er smeltet. Hæld både sukker og farin i og varm indtil sukkeret er smeltet. Tag det derefter af varmen.
Bland mel, bagepulver og natron i en skål. Pisk æggene sammen og hæld derefter colablandingen og æggene i melet. Pisk indtil det er blandet, men ikke for længe for så bliver kagerne ikke så luftige.

Dejen er meget flydende, men det skal den være!

Kom papirsforme ned i en muffinforme og fordel dejen deri.

Bages ca. 20 min. ved 180 grader



Jeg beklager at billedet vender på hovedet, men jeg kan ikke få det vendt!

onsdag den 12. juni 2013

Squash og feta salat

Jeg har lige været i London og jeg købte en hel bunke madblade. I et af dem har jeg fundet denne salat.

1 squash skåret i tynde skiver på langs med en skræller
Olie
Salt og peber
Revet skal og saft af en citron
En lille håndfuld basilikum
50 g smuldret feta

Pensl skiverne af squash med olie og drys med salt og peber. Steg dem møre på en grillpande (jeg brugte en alm. pande). Kom dem i en skål og hæld skal og saft fra citronen over. Smuldr feta i og servér den varme salat.

Uge 24

Lørdag: London

Søndag: London

Mandag: Frikadeller med nye kartofler

Tirsdag: Svensk pølseret med coleslaw

Onsdag: Pastasalat og kylling, samt squash og feta salat

Torsdag: Chili con carne

Fredag: Karrysuppe

Uge 23

Lørdag: Djurs Sommer land

Søndag: Mexikanske pandekager med oksekød

Mandag: Karbonader med kartofler

Tirsdag: Hotdogs

Onsdag (Grundlovsdag): I byen

Torsdag: London

Fredag: London

mandag den 27. maj 2013

Uge 22

Uge 22 er dømt til "tøm fryseren" uge, så der er ikke lavet nogen fast madplan. Jeg sætter retterne på eftersom som de bliver lavet og spist!

Lørdag: I byen

Søndag: Pizza

Mandag: Kalvesnitzler med kartofler

Tirsdag: Kylling med kokosmælk og karrysovs og ris

Onsdag: En rest kødsovs fra fryseren med spaghetti

Torsdag: Hakkebøffer med kartofler

Fredag: I byen

Uge 21

Lørdag: Kyllingespyd med kartoffelsalat

Søndag: I byen

Mandag: Pinsefrokost

Tirsdag: Pastasalat med frikadeller

Onsdag: Hjemmelavet nuggets med pommes frites

Torsdag: Ristaffel

Fredag: Koteletter i fad

lørdag den 11. maj 2013

Uge 20

Lørdag: Pizza med salat

Søndag: Boller i karry. Råkostsalat

Mandag: Sandwich med kylling og bacon

Tirsdag: Tortilla med tomatsalat

Onsdag: Lasagne med avocado/æblesalat

Torsdag: Rester af lasagne

Fredag: Tærte med skinke, peber og løg

søndag den 5. maj 2013

Ricotta-kage med gulerod

Idag har jeg bagt en forfærdelig god italiensk kage. Opskriften er fra "Moderne Mamma". En super kogebog fyldt med lækre italienske opskrifter.

200 g sukker
250 g ricotta
2 æg
100 g kogt gulerod
½ dl olivenolie
150 g hvedemel
3 spsk kakao
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniliesukker
20 g pinjekerner
30 g valnødder

Kog gulerødderne møre og blend dem sammen med olien.
Pisk sukker og æg godt sammen og tilsæt ricottaen. Rør det godt sammen og bland det med gulerødderne.
Bland hvedemel, bagepulver, vaniliesukker og kakao i og rør det til en jævn masse.
Hæld det i en smurt springform.

Når kagen har bagt ca. 8 minutter kommer pinjekerner og valnødder på. Ved at vente til kagen er bagt lidt forhindrer man at nødderne synker til bunds.


Bages ca. 40 min ved 180 grader.
 
 


Uge 19

Så er vi tilbage til normal hverdag og derfor er der også lavet madplan igen.

Lørdag: Pita med falaffel

Søndag: Kyllingfilet, pommes frites og broccoli

Mandag: Mexikanske pandekager

Tirsdag: Hotdogs

Onsdag: Pølsesuppe

Torsdag: Indiske pandekager med ærtemos

Fredag: Bøf m/løg og kartofler

onsdag den 1. maj 2013

Uge 18

Uge 18 er også en lidt atypisk uge og jeg har ikke lavet madplan. Der har været så mange rester efter  konfirmationen, at dem er der gået sport i at få brugt.

I dag skal vi have spaghetti med kødsovs og jeg har lavet tomatsaucen helt fra bunden for jeg har en del friske tomater i overskud.

Jeg har brugt:

1 løg
3 stængler blegselleri
1 stor gulerod
5 store tomater
En rest fløde
Salt og krydderi

Først skoldede jeg tomaterne og tog skindet af. Kom lidt olie en gryde og kom grønsagerne i. Jeg skar dem bare i grove tern. Kog det hele sammen med fløde og de krydderier du ønsker gerne en time. Jo længere jo bedre. Når det er kogt færdigt skal det blendes.

Derefter brunede jeg noget oksekød og hældte tomatsaucen over. Lad det koge sammen mens du koger spaghetti.

lørdag den 20. april 2013

Uge 17

Jeg har valgt at springe over ugeplanen i denne uge. Vi skal have konfirmation St. Bededag så der er familie hjemme både fra USA og England. Så derfor går ugen med at spise sammen med dem, så det er ikke til at vide hvilke dage vi skal spise hjemme.

tirsdag den 16. april 2013

Tacotærte

Denne her tacotærte har jeg fundet på www.newyorkerbyheart.blogspot.com. Den er supergod! Jeg tager den dovne version og bruger en købt tærtedej. Det smager fint og er sååååå meget nemmere. Jeg har ændret en smule i opskriften, så den passer til min families smagsløg.

Fyldet laves sådan her:

Fyld 1:
500 g hakket oksekød
1 pose tacokrydderi
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1½ vand
friskkværnet peber

Fyld 2:
2 tomater, hakket
1 rød peberfrugt, skåret i små tern
2 dl creme fraiche
4 spsk. mayonnaise
salt, friskkværnet peber
2 dl revet ost

Fyld 1:Svits kødet og tilsæt løg og lad det stege med, til det bliver blødt og begynder at tage farve. Kom hvidløg og tacokrydderi ved, rør godt rundt og tilsæt så vandet. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 5 minutter. Tag af varmen.
Fyld 2:
Kom peberfrugt og tomater i en skål. Tilsæt creme fraiche, mayonnaise, salt, friskkværnet peber og ost. Rør det hele godt sammen.
Fordel kødfyldet på tærtebunden. Fordel så fyld nr. 2 ovenpå, sæt i ovnen og bag i ca. 20-30  minutter, til tærten er gylden.

Uge 16

Lørdag: Blomkålsgratin

Søndag: Lasagne og tomatsalat

Mandag: Rester af lasagne og blomkålsgratin

Tirsdag: Frikadeller, kartofler og råkostsalat

Onsdag: Tacotærte med grøn salat

Torsdag: Sandwich med kylling og bacon

Fredag: I byen

lørdag den 6. april 2013

Kylling i cola

Det her er en opskrift fra Vægtkonsulenterne, som jeg har fået af en veninde. Jeg havde helt glemt den, men har genoplivet den til familiens glæde. Der bliver en god sovs til ris ud af det.

Kyllingebryst
Cola light
Ketchup
og krydderier efter smag. Jeg brugte frisk chili

Bland lige dele cola og ketchup. Jeg brugte 2½ dl af hver til 4 personer. Rør salt og evt. chili i.

Læg kyllingen i et ildfast fad og hæld blandingen over. Sæt det i ovnen ved 200 grader til kyllingen er gennemstegt. Ca. ½ time.

Server med ris og grønsager.

Uge 15

Lørdag: I byen

Søndag: Karbonader med grønne bønner i tomatsovs

Mandag: Kartoffel/ærtesuppe

Tirsdag: I byen

Onsdag: Hjemmelavet forårsruller

Torsdag: Kylling i sur/sød sovs

Fredag: Hjemmelavet pizza

søndag den 31. marts 2013

Uge 14

Lørdag: Fødselsdag

Søndag: Påskefrokost

Mandag: I byen

Tirsdag: Kylling i cola m/ris og broccoli

Onsdag: Tærte med grønsager

Torsdag: Toast

Fredag: Æggekage med pølser og bacon

søndag den 24. marts 2013

Grønne bønner i tomatsovs

Her er en lækker måde at spise grønne bønner på. Der kan både bruges frosne og friske bønner når det er sæson.

Steg et par fed hvidløg i olie til de er brune på alle sider. Tag dem op og smid ud.
Steg et hakket løg til løgene er bløde og tilsæt så bønner. Hæld en dåse flåede tomater i og krydr med salt.
Lad det koge under låg indtil alt vandet er forsvundet fra tomaterne.

Uge 13

Lørdag: I byen

Søndag: Karbonander med grønne bønner i tomatsovs

Mandag: Mexikanske pandekager

Tirsdag: Spaghetti carbonara. Tilbehør: råkostsalat

Onsdag: Pita med falaffel

Torsdag: Skinke, flødekartofler og grøn salat

Fredag: I byen

lørdag den 16. marts 2013

Uge 12

Lørdag: Franske hotdogs

Søndag: Lasagne. Tilbehør: grøn salat

Mandag: Kyllingesandwich

Tirsdag: Kalvecuvette. Tilbehør: bedesalat

Onsdag: Tortilla de patatas. Tilbehør: tomatsalat

Torsdag: Risotto med kylling

Fredag: Karbonader og kartoftler. Tilbehør: grønne bønner i tomatsovs

Kylling med baked beans

Jeg elsker baked beans. Så den her opskrift smager bare godt og så er den samtidig nem.

Kyllinglår eller anden udskæring af kylling
1-2 dåser baked beans

Læg kyllingen i et ildfast fad og krydr det. Sæt det i ovnen. Når halvdelen af stegetiden er gået hældes bønner over. Kyllingen steges færdig.

Uge 11

Lørdag: Hjemmelavet pizza

Søndag: Risengrød

Mandag: Tærte med forskellige grønsager

Tirsdag: Frikadeller. Tilbehør: avocado/æblesalat

Onsdag: Boller i karry. Tilbehør: råkostsalat

Torsdag: Koteletter med perlespelt. Tilbehør: grøn salat

Fredag: Kylling med baked beans. Tilbehør: broccolisalat

søndag den 3. marts 2013

Uge 10

Lørdag: Tarteletter

Søndag: I byen

Mandag: Hakkebøffer, kartlofler og broccoli

Tirsdag: Risengrød

Onsdag: Pasta med skinke og ærter

Torsdag: Pizza med grøn salat

Fredag: Børnefødselsdag - burgere

lørdag den 23. februar 2013

Uge 9

Lørdag: Tyndstegsfilet med lun persillerodssalat

Søndag: Rester fra lørdag

Mandag: Mexikanske pandekager med chili beans

Tirsdag: Kylling, ovnkartofler og gratineret blomkål

Onsdag: Suppe med kød- og melboller

Torsdag: Spaghetti med kødsovs

Fredag: Tarteletter og ostefondue

søndag den 17. februar 2013

Uge 8

Igen har uge 7 budt på uventede invitationer, så jeg har rykket nogle retter til uge 8.

Lørdag: Lasagne med rodfrugter

Søndag: Hjemmelavet nuggets med pomme fritter. Tilbehør: broccolisalat

Mandag: Rester af lasagnen med salat

Tirsdag: Spaghetti med kødboller. Tilbehør: tomatsalat

Onsdag: Hjemmelavede burgere

Torsdag: Spansk tortilla med italiensk brødsalat

Fredag: Svensk pølseret med grøn salat

søndag den 10. februar 2013

Uge 7

Lørdag: ikke spise hjemme

Søndag: Hjemmelavet pizza med grøn salat

Mandag: Æggekage, tilbehør: grønne bønner i tomatsovs

Tirsdag: Ristaffel

Onsdag: Hjemmelavet nuggets med pommes frites og coleslaw

Torsdag: Lasagne med kødsovs med mange rodfrugter

Fredag: Rester af lasagne med salat

torsdag den 7. februar 2013

Suppe med nudler og kylling

Den her opskrift er fra Spis Bedre marts 2012. Hold da op den var hurtig og nem. Det er ikke sidste gang vi får den.

Der er ingefær i opskriften ... Det havde jeg ikke lige, så det sprang jeg over, men det smager garanteret bedre med. Jeg kom også porrer i stedet for forårsløg. Porrerne kom jeg i sammen med gulerødderne.

Til 4 personer

4 stk kyllingebryst
4 cm ingefær
2 hønsebouillonterninger
400 g gulerødder
200 g æggenudler
3 spsk soya
1 bundt forårsløg

Steg kyllingen til den er gennemstegt. Skær det i mundrette stykker.
Imens kyllingen steger bringes 2 liter vand i kog med bouillonen. Hak ingefæren fint og tilsæt. Skær gulerødderne i skrå skiver og tilsæt sammen med nudlerne. Kog til nudlerne er møre. Smag til med soya. Skær forårsløgene i tynde skiver og drys over suppen sammen med kyllingen.

















lørdag den 2. februar 2013

Uge 6

Der gik lidt kuk i planen fra uge 5 pga. uventede invitationer med mere, så hele 3 retter er overflyttet til uge 6

Lørdag: Wienerschnitzler, brasede kartofler og ærter

Søndag: Boller i karry. Broccolisalat med æbler

Mandag: Frikadeller og kartofler. Rødkål

Tirsdag: Sandwich med kylling og bacon

Onsdag: Suppe med kylling, nudler og porrer

Torsdag: Skolefest

Fredag: Tærte med porrer, gulerødder og ærter

onsdag den 30. januar 2013

Hjemmebagte hvidløgsflutes

Denne opskrift har jeg brugt gennem lang tid. Den er fundet i et eller andet dameblad for år tilbage, så jeg ved desværre ikke hvem der er ophavsmand (-kvinde) til denne suværene opskrift.

Til 4 flutes:

Dej:
50 g gær
5 dl håndvarmt vand
1  tsk. salt
ca. 700 g hvedemel

Fyld:
4 fed hvidløg
1½ dl hytteost
½ dl olivenolie

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Ælt melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen. Lad den hæve tildækket i 30 minutter.
Rør hytteosten med presset hvidløg og olie.
Ælt dejen igennem og del den i 4 stykker. Rul hvert stykke ud til en aflang firkant på ca. 15 x 30 cm. Fordel hvidløgsfyldet på de 4 stykker dej og rul dem sammen på den lange led. Husk at lukke dejenderne godt. Lad flutene efterhæve på pladen i 30-40 min. Rids dem, men ikke for dybt og og pensl dem med koldt vand. Drys let med mel. Bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 25 minutter.
Afkøl på bagerist.
De er rigtig gode at fryse.

Rødkålssalat

Denne opskrift er fundet i Hjemmets Bedste Mad nr. 7, september 2012.

200 g fintsnittet rødkål
100 g syltede rødbeder i tern
1 rødt æble i tern


Dressing:
½ finthakket rødløg
1 spsk. ribsgelé
1 spsk. balsamico
1 spsk. olivenolie
Salt

Pisk dressingen sammen og hæld den over salaten. Lad den gerne trække en time eller to. Det bliver den kun bedre af.

lørdag den 26. januar 2013

Æble/avocadosalat

Denne er en kombination jeg lærte at lave, da jeg boede i Spanien og det smager fantastisk. Især for sådan en som mig, der elsker avocado.

til 2 personer

2 æbler
1 avocado
1 lille løg (gerne rødløg)

Skær det hele i tern og bland det. Hæld olivenolie og balsamicoeddike samt en smule salt. Rør rundt og det er klar til at spise!

Uge 5

Lørdag: Gryderet med ovnbagte kartofler og rødkålssalat

Søndag: Wienerschnitzler med brasede kartoftler og ærter

Mandag: Pastasalat med kylling (rest fra fredag)

Tirsdag: Forloren hare med kartofler og surt

Onsdag: Boller i karry. Tilbehør: Æble/avocadosalat

Torsdag: Suppe med nudler, kylling og porrer

Fredag: Indbagt kylling med pommes frites. Tilbehør: Råkostsalat

tirsdag den 22. januar 2013

Tomatsalat med en anderledes dressing

Den klassiske tomatsalat med balsamico dressing er altid god, men denne her dressing er en rigtig god variation.

Tomater og løg skæres i skiver.

Bland en dressing af:
1 dl olie
½ dl eddike
½ dl sukker
1 tsk salt
1 tsk paprika

Blend det med en stavblender og hæld det over tomaterne og løgene.

Tomatsuppe med tortillachips

Denne her suppe fik jeg oprindeligt serveret som en forret, men den kan også bruges som en hovedret. Så serverer jeg nemlig bare noget stegt kylling samt ris til. Så bliver den dejlig mættende.

Til 4 personer:
1 terning grønsagsbouillon
1 fint hakket løg
3 friske hakkede tomater
1 stor dåse tomatpuré
2 dåser flåede tomater
2½ dl madlavningsfløde
Chilipulver
Vand

Tortillachips

Kom de forskellige tomater, bouillon, løg og chilipulver i en gryde. Kog det i ca. 15 min. Tilsæt herefter fløden og vand (mængden afhænger af hvor tynd du vil have suppen) og kog yderligere nogle minutter. Smag til med salt og peber.

Når suppen er øst op i tallerken så knuses en håndfuld tortillachips henover.

søndag den 20. januar 2013

Bacon/kartoffelfad

I dag har jeg haft gang i en gammel opskrift fra gemmerne. Jeg havde helt glemt den, men den er ikke blevet mindre god. Jeg havde noget broccoli,der trængte til at blive spist, så det har jeg tilføjet opskriften og det vil jeg bestemt også gøre næste gang for det smagte godt.

200 g bacon
8-10 kartofler
1 rødløg
1 grøn peber
2 dl madlavningsfløde
1½ dl revet ost
salt, peber og muscatnød

Steg bacon og løg. Striml peberen, skær kartoflerne i skíver og del broccoliet i buketter. Kom det hele i et ildfast fad og bland det med osten. Krydr det og hæld fløden over.

Stil det i ovnen i ca ½ time ved 200 grader

Uge 4

Lørdag: I byen

Søndag: Bacon/kartoffelfad

Mandag: Spaghetti med kødsovs

Tirsdag: Pandekager

Onsdag: I byen

Torsdag: Arrangement på skolen

Fredag: Helstegt kylling med bagte rodfrugter

mandag den 14. januar 2013

Tunmousse

Jeg er ikke den store fiskespiser men lige tun elsker jeg. Især tunmousse. Jeg kan dog ikke ret godt lide dem, der er lavet med smør, da de er for fede. Denne her opskrift er lavet med flødeost og husblas og er derfor ikke så fed.

Denne portion er til 4-6 personer.

2 dåser tun i vand
300 g friskost light
2 spsk citron
1 spsk hakket løg
salt/peber
6-10 små kapers
4 blade husblas

Tun, ost, kapers og citronsaft blendes og løget blandet i. Smag til med salt og peber. Udblød husblasen i koldt vand og smelt det i mikrovnen. Rør det i blandingen og hæld i en form. Stil det i køleskabet mindst 2-3 timer men gerne natten over.
Jeg kommer gerne film i formen inden jeg hælder tunmoussen i, så er den nemmere at få ud af formen.

søndag den 13. januar 2013

Uge 3

Lørdag: koteletter i fad med kartoffelbåde

Søndag: spaghetti carbonara med broccoli

Mandag: hakkebøffer med bløde løg

Tirsdag: tortilla de patatas (spansk kartoffel æggekage)

Onsdag: tomatsuppe med tortillachips

Torsdag: ikke spise hjemme

Fredag: ikke spise hjemme

tirsdag den 8. januar 2013

Apple pie

Dette her er en rigtig amerikansk æbletærte og den er så nem. Mest fordi dejen er nem at rulle ud. Det er nemlig noget af det jeg hader mest ved at lave tærter ... Den umulige dej der ikke kan rulles ud. Derfor bruger jeg også denne dej, når jeg skal lave madtærter.

150 g margarine
250 g mel
5-7 spsk vand

Smuldr margarinen i melet og saml dejen med vandet. Stil den i køleskabet 1 times tid. Rul 2/3 delen af dejen ud til bund og fyld den med:

8 store æbler i både
3 spsk mel
250 g sukker
2 tsk kanel

Læg æblerne i først og det mel, sukker og kanel og drys det over.

Rul den resterende dej ud til låg og læg det over. Prik i det med en gaffel og smør med sammenpisket æg.

Bages ved 200 grader i 40 min.

mandag den 7. januar 2013

Blomkålsgratin

Min farmor lavede verdens bedste blomkålsgratin og jeg har heldigvis arvet opskriften. Jeg har også arvet det ildfaste fad hun altid lavede den i, så det er næsten som at spise farmors gratin.

100 g margarine
150 g mel
½ l mælk
4 æg (deles i blommer og hvider)
citronsaft
salt/peber
1 revet løg

Smelt margarinen og tilsæt melet. Rør godt rundt. Tilsæt mælk lidt efter lidt mens der piskes godt. Pisk det til en lind masse.
Æggeblommerne røres i ét af gangen. Bland massen med citronsaft, salt/peber og revet løg.
Pisk hviderne stive og fold dem i blandingen.

Kog blomkålet i 5-10 minutter og fordel det i et ildfast fad. Hæld blandingen udover og drys raps henover.

Bages 1½-2 timer ved 180 grader.

Drømmeroulade

Jeg har en veninde, der elsker denne roulade og den er også rigtig god. Samtidig er den nem at lave.

3 æg
175 g sukker
35 g kartoffelmel
2 spsk. mel
2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver

Fyld:
½ l fløde
3-4 bananer

Æg og sukker piskes hvidt og luftigt. Bland mel, kartoffelmel, bagepulver og kakao. Rør det i blandingen.
Bred dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat den ud med en palet.

Bag i 12-15 min. ved 200 grader.

Den bagte kage vendes ud på et stykke bagepapir hvorpå der er drysset sukker. Læg et viskestykke over indtil den er kølet lidt af. Kom flødeskummet på og fordel bananerne henover. Rul rouladen sammen. Kan evt. pyntes med mere flødeskum.

Risotto med kylling

I dag har jeg lavet en meget nem og ret velsmagende risotto. Der skal flåede tomater i, men jeg brugte en ret stor rest tomatsovs fra gårsdagens pizza.

1 løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
400 g kyllingebryst eller inderfilet
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk paprika
3 dl ris
1 dåse hakkede tomater
4-5 dl vand
salt og peber.

Steg løg og hvidløg bløde i olie og tilsæt derefter kyllngen, der er skåret i tern. Tilsæt derefter krydderier og ris. Rør rundt og tilsæt tomater og vand. Lad det koge op og skru ned for varmen. Læg låg på og lad det simre til risene er møre. Tilsæt mere vand hvis det er nødvendigt. Smag til med salt og peber.

lørdag den 5. januar 2013

Skinkesnitzler med æblekompot

Denne opskrift har jeg fundet i Hjemmet Bedste Mad januar 2013. Den var ret nem og det smagte rigtig godt. Vi fik hasselback kartofler til.

4 skinkesnitzler
2 fed hvidløg
8 friske salvieblad

Bank snitzlerne flade. Jeg lagde dem i en frysepose og brugte min kagerulle). Skær dem i to stykker og rulle dem sammen omkring hvidløg og salvie. Luk dem med tandstikker.

Steg dem ca. 10 min på en pande indtil de er gennemstegte.

Æblekompot

4 æbler
1 frisk chilli
2 dl æblejuice
1 bundt forårsløg
2 tsk. sukker

Skær æblerne i tern og kog dem i æblejuicen med den hakket chilli til æblerne er møre. Tag dem af varmen og tilsæt forårsløg. Smag til med salt og sukker.


Broccolisalat med æbler

Lene Hansson har udgivet en genial bog med salater, der hedder "Lene Hanssons salater til alle dagens måltider". Denne opskrift er derfra:

1 broccoli
2 røde æbler
1 rødløg
1 håndfuld mandler

Dressing:
2 spsk. hvidvinseddike
4 spsk. olivenolie
½ tsk. kryddersalt og peber

Del broccolien i buketterblev skal blancheres i 2-3 min. i en gryde med kogende vand. Lad dem dryppe af. Rist mandlerne på en varm pande. Skær æblerne i både og løget i tynde ringe.
Bland det hele og hæld dressingen over.

Appelsin/avocado-salsa

Dette er en opskrit fra Hjemmets Bedste Mad fra jaunar 2013.

1 appelsin
1 avocado
½ rødløg (finthakket)
1/4 frisk chilli (finthakket)
1 limefrugt
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Skær appelsin og avocado i mindre stykker og bland det med rødløg og chilli. Hæld limesaft og olie over og smag til med salt og peber.

Uge 1 og 2

Madplaner

Jeg har sat mig for at lave en madplan hver uge, der gælder fra lørdag til fredag, eftersom jeg altid handler lørdag. Så kan jeg fredag aften lave madplanen for en kommende uge samt et indkøbsseddel. Derefter handler jeg til hele ugen lørdag formiddag. Jeg håber, at det betyder, at vi kan komme til at spise noget mere sundt og ikke falde i fælden med de lette løsninger alt for tit.

Jeg startede 1. januar og det har set således ud:

1. januar: rester fra nytårsaften.
2. januar: kartoffel og broccolikager med karbonader (ingen opskrift for det var ikke noget succes)
3. januar: Brændende kærlighed med appelsin og avocadosalsa
4. januar: Skinkesnitzler med æblesovs

I går lavede jeg så madplanen for uge 2 og den ser således ud

5. januar: Tærte med skinke og porrer. Tilbehør: broccoli og æblesalat
6. januar: Hjemmelavet pizza
7. januar: Kyllinge risotto
8. januar: Boller i karry. Tilbehør råkostsalat
9. januar: Mexikanske pandekager
10. januar: Kyllingespyd og kartoffelsalat. Tilbehør: grøn salat
11. januar: Hjemmelavede burgere