Etiketter

mandag den 29. december 2014

Havrescones

Jeg har længe haft lyst til at bage scones til morgenmad og i dag skulle det være. Jeg har fundet opskriften på hjemmet.dk
Det var en dejlig nem måde at lave en lækker morgenmad og det tager ikke længe før de er færdige.

Der bliver 8 stk.

175 g hvedemel
75 g havregryn (jeg brugte grovvalset)
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
50 g smør
50 g sukker
1 æg
1 dl kærnemælk eller mælk (jeg brugte skummetmælk)

Tænd ovnen på 220 grader.

Bland mel, havregryn, bagepulver og salt sammen. Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt melblandingen og rør rundt.

Rør æg og mælk let sammen og tag lidt fra til pensling. Rør resten i dejen

Ælt det hele sammen og klap dejen ud i ca 2½ cms tykkelse på et meldrysset bord.

Jeg lavede en cirkel og skar den i 8 dele.

Pensl brødene og bag dem midt i ovnen i ca 18. min. Afkøles på rist.



fredag den 27. juni 2014

Mandeltærte

Fundet i Ude og Hjemme nr. 5 2013

Mandelfyld:
75 g sukker
100 g sukker
Kornene af 1 stang vanilje
1 spsk. fløde
150 g smuttede finthakkede mandler

Dej:
100 g smør
100 g sukker
1 æg
250 g mel
2 tsk. bagepulver
1 1/4 dl mælk

Mandelfyld: Smelt smørret og tilsæt de andre ingredienser. Lad det hele få et grundigt opkog og tag gryden af varmen.

Dej: Pisk smør og sukker luftigt og tilsæt ægget. Pisk igen. Bland melet med bagepulveret lidt ad gangen sammen med mælken. Glat dejen ud i bunden af en springform og fordel mandelfyldet over.

Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 35 min.

Serveres med flødeskum


onsdag den 18. juni 2014

Lækker sommerkage

Her er opskriften på en dejlig nem sommerkage, som jeg har fundet i Hjemmets madblad. Der var opskriften med jordbær, men jeg har brugt blåbær og nektariner. På billedet er der bagt dobbelt portion. Men opskriften her er til ca. 8 personer.

Kage:
250 g margarine
250 g sukker
4 æg
1½ tsk. bagepulver
1 citron (både skal og saft)
225 g mel

Topping:
2 dl creme fraiche 18%
10 makroner
500 g jordbær

Rør margarine og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Bland mel, bagepulver og reven citronskal. Tilsæt det til æggeblandingen skiftevis med citronsaften.

Hæld dejen i en springform og bag den ca. 45 min ved 175 grader.

Bland creme fraiche med de knuste makroner og læg det ovenpå den afkølede kage. Kom frugten ovenpå.




torsdag den 17. april 2014

Salat med mango og agurk

Endnu en opskrift fra Ude og Hjemme nr. 33 2012.

Jeg elsker salater, hvor der er frugt i til at gøre det lidt sødt.

Så her er endnu en udgave!

1 mango
3-4 forårsløg
½ agurk
En håndfuld rucola
½ spsk. hvidvinseddike
2 spsk. olie
Salt

Skræl mangoen og skær den i grove tern. Snit forårsløgene. Skær agurken i grove tern. Bland det hele med rucola og hæld hvidvinseddike og olie over. Krydr med salt og vend det hele sammen.



Melonsalat

Denne opskrift har jeg fundet i Ude og Hjemme nr. 33 fra 2012. Den er frisk og god til al slags kød og så er den hurtig at lave.

1 melon
200 g grønne ærter (optøet fra frost)
100 g fetaost
En håndfuld rucola
Saft af ½ citron
Friskkværnet peber.

Skær melonen i mundrette stykker. Bland melon, ærter, fetaost og rucola. Pres citronsaft ud over og krydr med friskkværnet peber.


mandag den 7. april 2014

Spinatboller

Her er min fortolkning af spinatboller

50 g gær
5 dl lunken vand
100 g frisk spinat (jeg gav det et opkog og hakkede det fint)
100 g havregryn
2 æg
10 g salt
500-600 g mel ( jeg brugte 200 g fuldkorns hvedemel og resten er alm. hvedemel.)

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt æg, spinat, salt og havregryn. Ælt melet i lidt efter lidt. Dejen skal kunne æltes men stadigvæk være lidt klistret.

Del dejen i 12 boller som hviler 10 min. Tryk dem derefter flade. Lad dem hvile 10 min mere og giv dem så et tryk mere. Lad dem hvile 10-20 min. igen. Skær derefter en ridse i dem midt på og bag dem ved 220 grader (200 grader luftovn) i ca. 20 min.


fredag den 3. januar 2014

Pizza med bacon og spejlæg

En ret lækker pizza

Dejen:
2,5 dl vand
50 g gær
1 tsk. salt
400 g mel

Jeg ælter det hele sammen i min bagemaskine og lader det hæve i ca. 1 time

Tomatsovs
Jeg blender bare en dåse flåede tomater med diverse krydderier.

Rul dejen ud og kom tomatsovs på. Drys ost over og læg bacon på.

Sæt pizzaen i ovnen i ca. 15 min. ved 225 grader. Slå derefter æggene ud over pizzaen og bag den yderlige ca. 10 min. til hviden er fast men blommen stadigvæk flydende.