Etiketter

onsdag den 25. december 2013

Morgenbrød

Denne opskrift er fra "Den Store Bagebog 2" fra Amo. Jeg bagte dem den 24. december om morgenen og det var rigtig nemt. Opskriften er oprindeligt med rent hvedemel, men jeg kom lidt groft i, for det kan jeg bedst lide.

12 stk.

350 g hvedemel
75 g fuldkorns kamutmel (eller anden grov mel f.eks. grahamsmel)
75 g grovvalsede havregryn
100 g margarine
50 g gær
3 dl mælk
1 tsk. salt
1 tsk. sukker

Varm mælken og rør gæren ud deri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt til den er smidig.

Lad den hæve tildækket i ca. 30 min.

Form dejen til 12 boller. Jeg har lavet mine til skagenslapper, så jeg har kommet solsikkefrø på bunden inden jeg satte dem på pladen. Lad dem hæve ca. 20 min. Pensl med æg og drys med birkes.

Bages ca. 15 min ved 200 grader.