Etiketter

onsdag den 1. maj 2013

Uge 18

Uge 18 er også en lidt atypisk uge og jeg har ikke lavet madplan. Der har været så mange rester efter  konfirmationen, at dem er der gået sport i at få brugt.

I dag skal vi have spaghetti med kødsovs og jeg har lavet tomatsaucen helt fra bunden for jeg har en del friske tomater i overskud.

Jeg har brugt:

1 løg
3 stængler blegselleri
1 stor gulerod
5 store tomater
En rest fløde
Salt og krydderi

Først skoldede jeg tomaterne og tog skindet af. Kom lidt olie en gryde og kom grønsagerne i. Jeg skar dem bare i grove tern. Kog det hele sammen med fløde og de krydderier du ønsker gerne en time. Jo længere jo bedre. Når det er kogt færdigt skal det blendes.

Derefter brunede jeg noget oksekød og hældte tomatsaucen over. Lad det koge sammen mens du koger spaghetti.