Etiketter

lørdag den 5. januar 2013

Skinkesnitzler med æblekompot

Denne opskrift har jeg fundet i Hjemmet Bedste Mad januar 2013. Den var ret nem og det smagte rigtig godt. Vi fik hasselback kartofler til.

4 skinkesnitzler
2 fed hvidløg
8 friske salvieblad

Bank snitzlerne flade. Jeg lagde dem i en frysepose og brugte min kagerulle). Skær dem i to stykker og rulle dem sammen omkring hvidløg og salvie. Luk dem med tandstikker.

Steg dem ca. 10 min på en pande indtil de er gennemstegte.

Æblekompot

4 æbler
1 frisk chilli
2 dl æblejuice
1 bundt forårsløg
2 tsk. sukker

Skær æblerne i tern og kog dem i æblejuicen med den hakket chilli til æblerne er møre. Tag dem af varmen og tilsæt forårsløg. Smag til med salt og sukker.


Broccolisalat med æbler

Lene Hansson har udgivet en genial bog med salater, der hedder "Lene Hanssons salater til alle dagens måltider". Denne opskrift er derfra:

1 broccoli
2 røde æbler
1 rødløg
1 håndfuld mandler

Dressing:
2 spsk. hvidvinseddike
4 spsk. olivenolie
½ tsk. kryddersalt og peber

Del broccolien i buketterblev skal blancheres i 2-3 min. i en gryde med kogende vand. Lad dem dryppe af. Rist mandlerne på en varm pande. Skær æblerne i både og løget i tynde ringe.
Bland det hele og hæld dressingen over.

Appelsin/avocado-salsa

Dette er en opskrit fra Hjemmets Bedste Mad fra jaunar 2013.

1 appelsin
1 avocado
½ rødløg (finthakket)
1/4 frisk chilli (finthakket)
1 limefrugt
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Skær appelsin og avocado i mindre stykker og bland det med rødløg og chilli. Hæld limesaft og olie over og smag til med salt og peber.

Uge 1 og 2

Madplaner

Jeg har sat mig for at lave en madplan hver uge, der gælder fra lørdag til fredag, eftersom jeg altid handler lørdag. Så kan jeg fredag aften lave madplanen for en kommende uge samt et indkøbsseddel. Derefter handler jeg til hele ugen lørdag formiddag. Jeg håber, at det betyder, at vi kan komme til at spise noget mere sundt og ikke falde i fælden med de lette løsninger alt for tit.

Jeg startede 1. januar og det har set således ud:

1. januar: rester fra nytårsaften.
2. januar: kartoffel og broccolikager med karbonader (ingen opskrift for det var ikke noget succes)
3. januar: Brændende kærlighed med appelsin og avocadosalsa
4. januar: Skinkesnitzler med æblesovs

I går lavede jeg så madplanen for uge 2 og den ser således ud

5. januar: Tærte med skinke og porrer. Tilbehør: broccoli og æblesalat
6. januar: Hjemmelavet pizza
7. januar: Kyllinge risotto
8. januar: Boller i karry. Tilbehør råkostsalat
9. januar: Mexikanske pandekager
10. januar: Kyllingespyd og kartoffelsalat. Tilbehør: grøn salat
11. januar: Hjemmelavede burgere